Hvad kan du lære af IKEA og kageblandinger, når du arbejder med NIS2?

Kender du det, når du uddelegerer en opgave og når du så modtager resultatet, tænker du, at du selv kunne have gjort det meget bedre.
Så retter du det lige til og straks stiger værdien af det markant?

Du er ikke alene. Flere studier peger på, at det er iboende i os alle og det har endda et navn. Det kaldes for IKEA effekten.   

IKEA effekten handler om, at vi værdsætter noget, vi selv har været med til at bygge, langt højere end noget, vi får forærende. Det behøver ikke at være noget stort, men får vi selv lov til at sætte det sidste touch, så værdsætter, vi det meget mere.

Et eksempel på det er fra 50’erne, da kvinderne skulle på arbejdsmarkedet og der blev flere og flere husholdninger, hvor gik på arbejde.
Der var der nogen i firmaet Betty Crocker, som fik en god ide og lancerede bageblandinger til kager. Husmoderen skulle blot tilsætte vand, røre rundt og sætte den i ovnen.  Betty Crocker mente, at det var revolutionerende og forventede stor succes.

Men til trods for den gode ide, lod salget vente på sig. Først undrede de sig i Betty Crocker, men så fandt de frem til, at de ganske simpelt havde gjort det FOR nemt.
Når det kommer til stykket, handler bagning om meget mere end at røre dejen sammen. Det handler om omtanke og det, at gøre en indsats for at gøre andre glade. Derfor besluttede Betty Crocker sig for at tilføje et ekstra trin i processen og derefter skulle folk tilsætte både vand OG æg.   

Det at tilføje den lille ekstra handling fik salget til at stige og resultatet, er de kageblandinger vi ser på hylderne i dag.

Den lille anekdote om Betty Crocker understøttes af flere adfærdsstudier. Det mest kendte involverer IKEA møbler, hvor deltagerne bliver bedt, vurderer værdien af et IKEA møbel. Halvdelen har selv bygget møblet og den anden halvdel ser blot et færdigbygget møbel. Igen her er der betydelig forskel i den tillagte værdi. De, der selv havde bygget møblet, synes 58 % bedre om det end kontrolgruppen.
Dette studie lagde navnet til den bias, vi nu kender som IKEA effekten.

Nu tænker du måske, at der kan være langt fra kageblandinger til NIS2?
Det kan der være noget om, men der er alligevel noget, du med fordel kan bruge. Organisationer, der står over for en stor compliance opgave har en tendens til at hyre en hær af dygtige konsulenter, der hjælper med at udarbejde regelsæt, krav og politikker.
Der bliver produceret side efter side med flotte ord og nyttige retningslinjer og ved projektoverdragelse, får vi udleveret en papirtiger på dørtrinnet og så smutter konsulenterne, for nu udestår blot at implementere det ….

Her sidder dem, der som mig har arbejdet en del med governance og compliance og nikker, for de ved, hvad der sker…      Absolut ingenting!

Der er sjældent noget, der får en organisation til at gå totalt i stå, som at få rykket et helt nyt regelsæt ned over hovedet. Så kan der være nok så mange gode argumenter, ambitioner i ledelsen og motiverende town hall meetings. Det rykker bare ikke.

Her er det, du skal huske IKEA effekten.

For hvad nu, hvis konsulenterne ikke gør det helt færdigt? Hvad nu hvis dine kolleger fik f.eks. Et udkast til en procedure og så selv skulle lave de sidste ti procent, der gjorde, at den blev tilpasset lige præcis deres del af organisationen?  
Kunne man forestille sig, at de så ville blive markant gladere for processen? Måske endda så glade for den, at de rent faktisk ville begynde at følge den og tager ejerskab for den overfor nye medarbejdere?

Måske giver det endda mening at tænke continutity bias ind i løsningen, så du italesætter, at de jo nærmest allerede er i gang, men blot mangler de sidste 10 %? og når det så kommer fra dig personligt i stedet for den upersonlige “NIS2 complianceafdeling”. Så kører det!

Jeg har selv prøvet begge versioner til udrulningen af ISMS’er og forskellen er markant!