Er du, som jeg, en lille smule talforskrækket? Bare rolig, der er vi faktisk alle sammen. Vores hjerner er nemlig slet ikke gearet til at forstå, tal, decimaler og sandsynligheder. Vi kan se 1,2,3,4, og 5 og derefter vil det i vores underbevidsthed bliver oversat ganske simpelt til ”mange”.
Det betyder, at for vores underbevidsthed er forskellen på 1.000.000 og 1.000.000.000 er ”mange” og ”mange-mange”. De store tal bliver simpelthen for uoverskuelige og forskellen ikke til at forstå.
Men hvad nu hvis du forklarede forskellen sådan her:
”Du og din ven deltager i lotto og i vinder begge en stor præmie. Du vinder en million og din ven vinder en milliard.
Der er én betingelse for jeres gevinst og det er, at I skal bruge 55.000kr. af dem hver dag, indtil de løber op.
Du bruger lystigt dine penge og dit liv som millionær bliver kort. Derfor kigger du op efter de 20 dage, det tager at bruge din gevinst.
Du venter spændt på, at din ven får tid til dig igen. Men der kommer altså til at gå et stykke tid… Hun er nemlig først færdig med sit liv i luksus efter 55år.”
Prøv at tænke på, hvad den lille fortælling gjorde for din forståelse af forskellen.
Det bliver pludseligt nært og vedkommende og det lille gran af jalousi kan næsten mærkes helt bogstaveligt.
Eksemplet her kommer fra bogen ”Making numbers count”. En virkelig god bog, for dig der arbejder med formidling af tal og derfor også for dig, der arbejder med risikovurderinger og security awareness.
Bogen beskriver, hvordan vi mennesker slet ikke har fundamentet for antal over 5 og har skabt forskellige coping-mekanismer så som tal og matematik. Men mens vores evne til at udføre matematik er vokset, er vores hjerne blevet på samme niveau.
Om vi så træner matematik igennem hele vores uddannelse er matematik stadigt som et stykke spritnyt high-tech software installeret på en tudsegammel server. Vi kan få det til at fungere, men det bliver aldrig instinktivt.
Når du arbejder med risikovurderinger, arbejder du garanteret også med at få en gruppe mennesker til at forstå konsekvensen af en potentiel hændelse?
De fleste steder gør man et rigtigt stort stykke arbejde på at kvantificere hændelsen og helst ned på mindste decimal. Vi skal jo kunne anskueliggøre det for ledelsen!
Men når nu ledelsen som du og jeg er mennesker, der ikke er gode til tal, burde vi måske til at ændre på det?
”Der er 21,573% sandsynlighed for en af vores medarbejder klikker på en phishingmail”
Ligner det noget, du kunne have skrevet ?
Hvis du arbejder med risikovurdering eller security awareness, gør det nok.
Hvad nu hvis du i stedet skrev:
”For hver fem medarbejdere, vi har, ville en af dem klikke på en phishingmail, hvis de modtog den samtidigt i afdelingen en travl mandag formiddag”.
-Kunne man forestille sig, at den sætning, der betyder det samme, ville være nemmere at forstå for din målgruppe?
Hvis du tænker ja, så har du ret.
Vi skal simpelthen til at begynde at omdanne tal og procentsatser til noget langt mere forståeligt og nært for dem, vi arbejder sammen med. Her har jeg beskrevet nogle gode eksempler på, hvordan vi kan blive bedre til at formidle tal:
- Rund op eller ned og brug færre decimaler.
Om det er 125 eller 123,5, kommer sig nok ikke så nøje, hvis I arbejder med risikovurderinger, så rund op og glem decimalerne. Det bliver meget nemmere at forstå og I kan dreje samtalen hen på det, der giver værdi. - Gør det nært og håndgribeligt med eksempler fra jeres hverdag. Sæt gerne billeder og følelser på og brug storytelling, hvor du kan slippe afsted med det.
- Vores hjerne kan godt lide forholdet en til mange.
Så tag udgangspunkt i en af noget I kender og lav en sammenligning for at beskrive f.eks. et størrelsesforhold: ”En ud af femogtyve PC’er skal renses for malware årligt”. - Tal i billeder, alle modtagerne kan relatere til. Om det er flyvemaskiner, sodavand, eller olietønder betyder ikke så meget, men brug noget I alle kan relatere til.
Er du blevet nysgerrig på, hvordan du bliver bedre til at formidle tal og statistik? Så skulle du tage at læse Making Numbers count af Chip Heath og Karla Star.