Spejlneuroner

Hvad du kan lære af historien om aben og isen

Har du nogensinde lært en færdighed via YouTube? En skør dans, en strikkeopskrift, skrue noget sammen eller en helt anden færdighed?
De fleste tager det for givet, men en af vores vigtige menneskelige evner er evnen til at lære blot ved at betragte andre udføre en handling. Den evne tilskrives dine spejl-neuroner.

Det siges, at spejlneuroner blev opdaget på universitetet i Parma, hvor man var ved at lave nogle studier omkring hvilke centre i hjernen, der bliver aktiveret ved bevægelse.
Man undersøgte en abe, der spiste peanuts, mens dens hjerne blev monitoreret, så man kunne følge dens bevægelser og medfølgende hjerneaktivitet. Historien går, at det var en meget varm dag og en af forskerne vandrede ind i lokalet med en is i hånden. Idet han tog isen til munden lyste abens hjerne op som et juletræ, som var det den selv, der løftede armen og spiste den lækre is. Men aben sad bare bomstille og fulgte isen med øjnene. -Og vupti så var spejlneuroner opdaget.

Spejlneuroner er neuroner i hjernen, der aktiveres, når vi ser, hører eller læser om noget nogen gør.
På grund af spejlneuronernes placering i hjernen aktiverer de centre, der gør, at vi opfatter det, som noget vi selv gør eller erfarer. Det betyder, at når de er aktiveret på grund af observationen opfører hjernen sig som var det os selv, der gjorde det.  
Hvis vi for eksempel ser nogen smile vil de samme centre i vores hjerner være aktiveret, selv uden at vi ændrer vores eget ansigtsudtryk.  Vi spejler simpelthen andres adfærd og følelser. Deraf navnet.

Det behøver ikke engang at være rigtige mennesker, vi ser. Prøv bare at tænke på scenen i løvernes konge, hvor Simba mister sin far.
Det var dine spejlneuroner, der gav dig tårer i øjnene og en klump i halsen. Faktisk er spejlneuroner grundlaget for vores empati. Uden dem ville vi ikke være i stand til at forstå andres intentioner, handlinger eller følelser.

Ja, man kan endda forestille sig, at vi slet ikke ville eksistere uden spejlneuroner. Hele den menneskelige udvikling med at lære at lave ild, jage eller samle føde er baseret på vores evne til at kopiere og lære af andres handlinger.

Faktisk er spejlneuroner så effektive, at en velfortalt fortælling om en handling for eksemplet lavet i en tegneserie eller en lille film, vil være bedre end en detaljeret beskrivelse af en handling til enhver tid.
Det skyldes at spejlneuronerne gør, at vi føler, at vi faktisk allerede har udført handlingen en gang før
Det er også derfor storytelling er så effektfuldt. Vores spejlneuroner får os simpelthen til at opleve historien på os selv. En velfortalt historie fortalt i et aktivt sprog understøttet af gestikulering kan fange folks interesse på en måde, der er langt mere effektfuldt end, hvis du blot fortæller fakta.

Hvordan bruger du din viden om spejlneuroner i dit arbejde med security awareness?

Viden om spejlneuroner er hyppigt brugt i for eksempel markedsføringsstrategier.
Måden hvorpå spejlneuroner får brugernes hjerner til at tro, at de allerede har udført handlingen en gang bliver udnyttet til talrige formål. Det er derfor du, når du handler på nettet ofte ser er en video med en musemarkør, der klikker på “køb” eller en fiktiv finger, der trykker på abonnerer, når din youtube video er til ende.
Din underbevisthed vil opfatte det som noget, du selv gør. I et senere blogindlæg vil vi fortælle dig mere om vores “konsistensbias” Men lige nu, er det nok, at du ved at vores hjerner elsker gentagelser og at udføre den samme handling igen og igen. Derfor er det, at din hjerne  allerede tror, at du har udført handlingen før utroligt magtfuldt i forhold til at få dig til at trykke på “køb-knappen” eller at like et indlæg.   

Måske kunne du selv lave noget lignende i din awareness kommunikation? Altså en lille video med en mussemarkør der klikker på ”rapporter phishing”, eller du kan fortælle en lille historie, om en der afværgede et ransomware angreb ved at tage fat i it sikkerhed, da hun var kommet til at klikke på et mistænkeligt link.

Husk, at en velfortalt historie fortalt i et aktivt sprog understøttet af gestikulering kan fange folks interesse på en måde, der er langt mere effektfuldt end, hvis du blot fortæller fakta. Måske kunne det give anledning til at omsætte en dødkedelig tjekliste til en fortælling eller lille film? 

Du kunne måske vælge at benytte storytelling, når du skal introducere et nyt tiltage eller du kan lave små videoer, der formidler de vigtigste budskaber i jeres informationssikkerhedspolitik?

Hvis du vælger at benytte videoer i din formidling (hvad vi stærkt anbefaler) så husk, at ansigtsudtryk virker rigtigt stærkt på vores spejleneuroner og de er ikke lette at narre.
Først og fremmest skal du tænke på om personen i din video er oprigtig. Vores spejlneuroner vil på et splitsekund kunne afgøre om hvorvidt personen er oprigtig. De kan opfange at handling og ansigtsudtryk ikke passer sammen på et enkelt splitsekund og så fremstår budskabet som utroværdigt.   

Samtidigt skal du huske, at de har deres navn af en grund. Hvis personerne i din fortælling eller video er negative i deres kropssprog eller mimik, vil det afspejle sig i brugernes underbevidsthed. Det betyder, at det vil være den fornemmelse, de optager omkring dit budskab. 

Hold den gode tone!
Facebook har lavet et forsøg, hvor de har udsat to forskellige brugergrupper for henholdsvist negativt og positivt indhold.
Meget hurtigt blev opslagene i gruppen for dem, der blev udsat for negativt indhold mere og mere negative, hvorimod opslagene hos dem, der så positive opslag blev mere og mere positivt.

Den viden skal du bruge, når du lægger linjen i din kommunikation.
Hvis IT sikkerhedsafdelingen er meget negativt ladet i sin kommunikation, så vil det afspejles i den måde budskabet bliver modtaget på. Derfor skal du undlade negativt ladede budskaber og i stedet tænke i at få dit budskab til at fremstå positivt og engagerende.
Gør det konstant og kontinuerligt og du vil indkode den positive fornemmelse til alt det, der kommer fra din hånd.

Du kan også bruge det i relation til din visuelle identitet. Hvis du for eksempel bruger en karikatur af en person, så sørg for at ansigtsudtrykket afspejler, den følelse du gerne vil have i dine brugeres underbevidsthed.

Smil og hele verden smiler til dig

Du har måske hørt udtrykket ”Smil til verden og den smiler til dig”’. Nu hvor du har læst om spejlneuroner, har du måske opdaget, at der er noget om det.
Smil og vis oprigtigt interesse, inviter med hele dit kropssprog, når du er ude og møde dine målgrupper. De vil ganske ubevidst give det samme retur til dig og dit budskab.
Men du skal være oprigtig for dit publikums underbevidsthed vil lynhurtigt kunne vurdere, om det er påtaget.

Her er dine Key takeaways:

• Tænk over ordlyden i dine budskaber. Vær positiv og forstærk dit budskab.
• Brug massere af videoer og fortællinger i din kommunikation.
• Vær oprigtigt, når du møder dine målgrupper.