Hun viste øjeblikkeligt, at noget var galt, da hun hørte brevet komme ind ad brevsprækken. Lyden af den tunge konvolut, der ramte den brune plysmåtte og brevsprækkens knirkende lyd, da den lukkede sig langsomt igen.
Hun listede forsigtigt ud i den smalle opgang og samlede det ildevarslende brev op. Gav sig selv et øjeblik til at fatte sig og lod blikket hvile på brevet i sine hænder. Konvolutten var i mat kvalitetspapir og hendes navn og adresse stod med sirlig håndskrift på forsiden.
Der var ingen afsender på….
Sådan kunne indledningen på en god fortælling lyde.
Og fortællinger er lige præcis det dette indlæg skal handle om.
Fortællinger og historier er et kerneværktøj, når du arbejder med awareness. Når vi lytter til en historie, får vi nemlig paraderne ned og er meget mere modtagelige for budskaber, fordi vi nærmest oplever det selv. Det er en af de ting, der adskiller os fra de andre primater på jorden. Vores hjerne er simpelthen gearet til at lytte og forestille os, hvordan det må være at være en anden og det kan du bruge aktivt i dit arbejde med security awareness.
I dette indlæg vil jeg fortælle dig lidt teori omkring storytelling, men også komme med helt konkrete eksempler på, hvordan du selv kan bruge det aktivt.
Først skal vi tale om hormoner.
Allerede her er din hjerne foran og begynder måske at tænke i højtspændte teenagers og varme situationer?
Men nej, det her er lidt mere tørt. Vi skal tale om de hormoner vores hjerne frigiver, når vi hører en god historie og se på, hvordan du kan bruge den viden.
Der findes nemlig en hel række hormoner, der arbejder for dig når du fortæller en historie.
Når du fortæller om noget spændende, en dristig handling, en farlig situation eller noget væmmeligt, der skal til at ske, så frigiver dine tilhøreres hjerner Cortisol.
Du kender måske cortisol som stress-hormonet?
-Det hormon vi bokser med, når vi rammes af stress og hjernen sender et konstant faresignal.
I denne relation er cortisol dog ikke en helt så meget bad-guy. Det er nemlig det, der gør, at dine tilhørere bliver revet med af historien og lever sig ind i situationen.
Du kan med fordel bruge dette i dine artikler og kernehistorie. Du kan for eksempel begynde en artikel eller et indlæg i et nyhedsbrev, der indledes med ”Det eneste sted i bygningen hvor lyset var tændt den fredag aften var mødelokalet på 4. sal. Hele direktionen var samlet, men de vidste endnu ikke, at denne aften ville blive skelsættende for organisationen. Det eneste de vidste var, at nogen havde overtaget sendt mails afsted fra Direktørens mailadresse…” Sådan en sætning skal nok få de fleste op ad stolen, sætte scenen og give dem lyst til at læse videre i din artikel om CFO fraud eller hvad du nu har på hjertet.
Det næste hormon du skal arbejde med, er oxytocin – kærlighedshormonet.
Det er oxytocin din hjerne frigiver, når du får et kram eller et kys og det er også det hormon, der gør, at dine tilhørere føler empati med dig og dit budskab.
Det gør, at dine tilhører begynder at ønske en lykkelig slutning og derfor følger intenst med i din fortælling.
Med en fortælling, hvor tilhørerne kan sætte sig i din hovedpersons sted og føler empati med vedkommende frigiver deres hjerner oxytocin og får dem til at lytte videre og holde opmærksomheden på dig og dit budskab.
Det kan du bruge aktivt ved at danne fiktive personaer, når du arbejder med din IT sikkerhed.
Personaer, som brugerne kan se sig selv i og en troværdig fortælling om deres oplevelser med IT sikkerhed. Er næsten lige så godt, som at få brugerne til at opleve det selv.
Jeg har selv en række personaer, der hedder Jim, John og Jytte. Det går altid hårdt ud over Jim, som dummer sig og lukker de forkerte ind, bliver hacket og udsættes for CFO Faud. -Stakkels Jim!
Den næste spiller på banen er endorfinerne, det er dem, der frigives, når vi griner.
De får os til at føle os godt tilpas og giver os et lille kick.
Forestil dig blot, hvordan et grineflip kan få selv de roligste unger til at virke høje på sukker, selvom du kun har serveret æblebåde. Det er endorfinerne, der sætter ind.
Endorfinerne er din ven fordi, de får dit publikum til at føle sig behageligt tilpas med din fortælling og i dit selskab og det afspejles i dit budskab. De kommer simpelthen til at synes bedre om dig.
Der findes studier, der viser at folk der har det sjovt lærer bedre og at sjove mennesker opfattes klogere og mere tilgængelige end meget seriøse mennesker. Oxytocin kaldes nemlig også for tillidshormonet på grund af den måde det får vores hjerner til at danne emotionelle relationer.
Det har e-learning og filmindustrien indenfor IT sikkerhed fundet ud af og der findes tonsvis af tilbud på markedet af små sjove film eller finurlige e-learnings, der brander sig ved at være sjov og humoristiske. Har du ikke så mange interne timer, kan det være et sted at starte, når du skal til at aktiverer din organisation.
Men det kan aldrig erstatte den forandring en skræddersyet og personlig kampagne kan give dig.
Det sidste hormon, jeg vil nævne for dig, er dopamin. Det får du nærmest forærende, når du fortæller en historie, men du skal alligevel arbejde en lille smule for det.
Den lykkelige slutning, dine tilhører så intenst har ønsket på grund af Cortisol og oxytocin frigiver nemlig et ekstra skud dopamin, når den indtræffer.
Den lykkelige slutning gør, at de føler sig glade, tilfredsstillet eller stolte, præcist som var det dem selv, der var fortællingens hovedperson.
Her spiller vores spejlneuroner også ind. Dem kommer jeg ind på i det næste blogindlæg, hvor du også kan lære mere om, hvorfor budskaber som ”Det kan også ske for os!” og andre ”ulven kommer” begreber er den helt forkerte vej at gå, når du skal have dine brugere til at arbejde mere IT sikkert.
Så næste gang, du planlægger en kampagne, et gå-hjem møde eller blot gerne vil øge interessen for det, du siger, så prøv at tage fortællehatten på, fortæl en god historie og giv dine målgrupper en lækker ”hormon-cocktail”.